
I denne podcast har vi fokus på udenlandske medarbejdere. Man vurderer nemlig, at 40% af alle medarbejdere i dansk landbrug er udenlandske medarbejdere, primært fra Rumænien og Ukraine.
Hvordan leder man denne type af medarbejdere? De medarbejdere, der har et andet sprog, en anden kultur og ikke kender til arbejdet i landbruget, når de kommer til Danmark?
Det spørger vi landmand Martin Mogensen og antropolog fra SEGES, Tenna Holdorff Christiansen, om.

Business Check er et rigtig godt værktøj, som viser den enkelte bedrifts økonomiske resultater i marken og stalden. Du kan bruge Business Check sammen med din rådgiver til at zoome ind på dine eventuelle udfordringer, men du kan også bruge værktøjet sammen med din erfagruppe.
Mads Simonsen, Ove Lund og Lene Siriwadhananuraks fra SEGES give gode eksempler på, hvordan du og dine kolleger kan bruge Business Check som grundlag for at diskutere og sammenligne jeres tal og jeres resultater i marken og stalden med hinanden.

Hvordan skaber du forandringer hos landmanden eller hos dine medarbejdere? Hvordan bryder du med vaner og rutiner? Og hvilke tilgange fastholder forandringerne? Disse spørgsmål bliver belyst, besvaret og diskuteret i selskab med specialkonsulent Ulrik Toftegaard Jensen og seniorkonsulent og antropolog, Tenna Holdorff Christiansen.
Podcasten er udviklet i projekt Ledelseskompetence til drift og forretningsudvikling, arbejdspakke Forretningsudvikling i landbruget og er støttet af Erhvervsudviklingsordningen og Promilleafgiftsfonden
Er jeg selv den bedste bestyrelsesformand for min virksomhed? Hvordan skal jeg sammensætte min bestyrelse? Og hvad er egentlig bestyrelsens vigtigste opgave? Få svaret på det og meget andet, når Jørgen Lægaard, certificeret professionel bestyrelsesformand, ekstern lektor ved Aarhus Universitet og underviser i uddannelsen Bestyrelsen i landbrugsvirksomheden hos SEGES Akademi, svarer på centrale spørgsmål omkring bestyrelsesarbejdet.

Hvorfor er det vigtigt at arbejde med forretningsudvikling og hvilke udfordringer kan der være ved netop dette?
Det diskuterer specialkonsulent Kristian Skov og chefkonsulent Gustaf Bock i denne podcast.
Podcasten er udviklet i projekt Ledelseskompetence til drift og forretningsudvikling, arbejdspakke Forretningsudvikling i landbruget og er støttet af Erhvervsudviklingsordningen og Promilleafgiftsfonden

I Lindenborg Å har man skåret grøde efter Aalborgmetoden i over 10 år. I løbet af den periode er åens tilstand forbedret, så den i dag fremstår som et godt vandløb for fisk og andre smådyr. Åen er blevet bedre til at aflede vandet, så engene igen er blevet tørre om sommeren, og dyrene kan komme på græs. Læs mere
Hvorfor synes mange landmænd, at det er svært at købe og sælge korn professionelt? Og hvad kan man som landmand gøre for at blive bedre til at arbejde strategisk med kornhandel? Det kan du høre mere om, når Tenna Holdorff Christiansen, antropolog og konsulent ved SEGES, og Ivan Damgaard, ekspert i strategi og forretningsudvikling og specialkonsulent ved SEGES, diskuterer kornhandel.

Hvorfor er der nogle landmænd, der klarer sig bedre end andre, selvom de befinder sig i samme miljø og har samme betingelser i opgangs- og nedgangstider? Svaret er strategisk ledelse, hvis du spørger Anders Madsen Pedersen, managementkonsulent hos Hildebrandt & Brandi og underviser hos SEGES Akademi. Lyt med, og hør ham svare på centrale spørgsmål omkring strategi og forretningsudvikling.

Tavlermøder er en af de mest udbredte og nyttige værktøjer der bliver brugt i det danske landbrug. Men hvad er det egentlig, der gør tavlemøder så effektive og kan man udvide konceptet? Alt det kan du høre mere om, når Ulrik Toftegaard Jensen, Specialkonsulent ved SEGES, gennemgår værktøjet i denne podcast

Finanstilsynet har udarbejdet retningslinjer, som pengeinstitutterne skal følge, når de kreditvurderer landbrug. Det er dog ikke altid, at landmænd har mulighed for at kende deres kreditvurdering, da det ofte ikke er den samme, som regnskabet viser. Derfor har SEGES udviklet et regneark, som kan vise, hvordan landbruget kreditvurderes efter en fortolkning af finanstilsynets retningslinjer.
Virksomhedskonsulent ved AgriNord, Jacob Frey, har testet regnearket ved nogle landmænd og Kristian Goul, Specialkonsulent ved SEGES, spørger til, hvordan regnearket kan bruges hos de enkelte landmænd.
Se evt. denne artikel for mere information omkring værktøjet.
![]()
