39 kroner mere per slagtegris. Det er gennemsnittet for griseproducent Carl Johan Schultz. De seneste tre år har han været deltager i Produktionskoncept Slagtesvin. Et koncept, som sætter fokus på at gøre alting ”efter bogen”. Og som man kan se på resultatet indtil videre, har det båret frugt. I maj deltog han sammen med to rådgivere og SEGES Svineproduktion i et webinar om emnet under overskriften ”11 anbefalinger til slagtegriseproduktionen”.
Vi har samlet de vigtigste råd i denne podcast, så du kan høre dem på bare 20 minutter. Det to timer lange webinar ligger i sin fulde længde på Svineproduktion.dk.