Hvad har en japansk bilfabrik og en landmand fra Lomborg til fælles? De bruger Lean!

Niels Bjerre er mælkeproducent og bor i Lomborg ved Lemvig. Han har implementeret Lean på sin bedrift. Metoden er udviklet af den japanske bilfabrikant Toyota, der brugte Lean til at optimere deres produktionen. Siden har metoden og filosofien bag Lean spredt sig til andre brancher, herunder landbruget.

I podcasten fortæller Niels om, hvordan han bruger Lean-værktøjerne på sin bedrift. Han har blandt andet en tavle til målstyring, som giver ham og hans medarbejdere en systematisk tilgang til opgaverne på bedriften, ligesom han har arbejdet med at systematisere vedligeholdelsen af sine maskiner.

I podcasten fortæller Lean-ekspert Vibeke Fladkjær også om, hvad Lean kan bruges til i landbruget, og hvordan man får det implementeret bedst på bedriften.

Scroll to top