Kategoriarkiv: Lange Podcast

Alternativer til medicinsk zink

Under Svinekongressen mødte vi Lisbeth Shooter og Nicolai Weber fra SEGES Svineproduktion og dyrlæge Anders Elvstrøm fra DanVet til en snak om arbejdet med at finde alternativer til medicinsk zink inden forbuddet om senest fem år.
Hent podcasten og lyt til den i stalden, traktoren eller hjemme i sofaen.

Kend dine medarbejdere – sådan motiverer du dem bedst

Medarbejdere med høj motivation er gladere, løser opgaverne bedre og er mere effektive. Derfor er en vigtig vej til at opnå gode resultater, at du ved, hvordan du skal motivere dine medarbejdere – eller dine kollegaer. Men vi er alle forskellige og skal derfor heller ikke motiveres ens. Du skal vide, hvilke mennesker du har med at gøre for, at du kan motivere dem.

Du kan læse mere om podcasten herunder eller gå direkte til afspilning nederst på siden.

Medarbejdernes motivationsprofiler
I podcasten kan du høre specialkonsulenterne Lone Harder Waldemar og Lars Arne Hjort Nielsen fortælle om vigtigheden af motiverede medarbejdere. Her uddyber konsulenterne, hvad du som leder eller kollega kan gøre. For eksempel kan du overveje medarbejderens motivationsprofil. Profilerne er beskrevet af forsker og ledelseskonsulent Helle Hein, der i sin bog ”Primadonnaledelse” fokuserer på motivation af højtuddannede medarbejdere. Denne motivationsteori forsøger Lone Harder Waldemar og Lars Arne Hjort Nielsen at overføre til medarbejdere i landbruget.

For eksempel motiveres ”den resultatorienterede arbejdshest” af at skabe resultater, mens ”ligevægtsmedarbejderen” motiveres af at kunne skelne arbejde og fritid. Derudover findes profilerne ”perfektionisten”, ”den opgavefokuserede arbejdshest” og ”arbejdstageren”.  De fem profiler har hver deres motivation for at gå på arbejde hver dag.

Dialog er nøgleordet
Konsulenterne anbefaler, at du bruger profilerne som et værktøj til at tale åbent om, hvad der motiverer forskellige medarbejdere. Der findes nemlig ikke en rigtig eller forkert motivationstype. Derimod handler det om at få gang i en dialog, så du får en forståelse for dine medarbejdere eller dine kolleger. På den måde er motivation en vigtig ledelsesopgave, fordi lederne skal gå forrest og skabe et rum, hvor der er plads til dialog.

Ny strategi skal gøre os skarpere


Jeg VIL være bedre – ny strategi skal gøre os skarpere
Kristoffer Kappel driver, sammen med sin kone Charlotte, landbruget Hyldgård i Thy. Han er mælkeproducent – men han er også konkurrencemenneske. Og han insisterer på udvikling og på at blive bedre.
Her har en strategiproces, i et samarbejde mellem SEGES og LandboThy, hjulpet ham godt på vej.
Hør med, når vi besøger Kristoffer Kappel, der fortæller meget mere om inspirationen, erkendelsen og de næste skridt i processen. Virksomhedsrådgiver Thomas Sandal Hansen fra LandboThy og strategikonsulent fra SEGES, Ivan Damgaard taler med fra hver sin strategiske stol.

Podcasten er udviklet i projekt Ledelseskompetence til drift og forretningsudvikling, arbejdspakke Forretningsudvikling i landbruget og er støttet af Erhvervsudviklingsordningen og Promilleafgiftsfonden

ld_2016_dk_web_kvadrat

Strategi og forretningsudvikling


Hvorfor er der nogle landmænd, der klarer sig bedre end andre, selvom de befinder sig i samme miljø og har samme betingelser i opgangs- og nedgangstider? Svaret er strategisk ledelse, hvis du spørger Anders Madsen Pedersen, managementkonsulent hos Hildebrandt & Brandi og underviser hos SEGES Akademi. Lyt med, og hør ham svare på centrale spørgsmål omkring strategi og forretningsudvikling.